Metode
SE-terapi
Somatic Experiencing®
Metoden Somatic Experiencing® er udviklet af den amerikanske psykolog Peter Levine og tilsigter at skabe balance i det autonome nervesystem. Via fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser og sanser forløses kropslige ubalancer, ophobet stress og spændinger efter traumer eller overvældende livsbegivenheder. Teorien bag metoden understøttes af den nyeste forskning. Se mere på somaticexperiencing.dk.
Hvad er SE-terapi?
Somatic Experiencing® er en terapeutisk metode, som er virksom til at mindske og opløse stressreaktioner fra chok og traumer. Stressreaktionerne kan sætte sig i kroppen som f.x. ‘holdthed’ eller uro og det er disse reaktioner metoden tilsigter at forløse. Det er ikke begivenheden, men personens reaktion på begivenheden, der udløser traumet.
Et forløb med SE-terapi kan se forskelligt ud alt efter problemstilling og samarbejdet mellem klient og psykolog. Nogle forløb er forankret i en en enkelt oplevelse imens andre, særligt relationstraumer, kan have et længere sigte.
Hvordan foregår det?
Kroppen husker chok og traumer, også selv om der ikke er en bevidst erindring om dem. I terapien arbejder vi med at få kontakt til kroppen for derigennem at forløse symptomer som ubehag, uro, rastløshed, smerter, søvnløshed mv.
Det primære arbejde foregår i samtale om kroppen.
Vores erfaring er, at vi i mange forløb integrerer elementer fra denne metode i vores terapier, lige som vi trækker på neuroaffektiv terapi i mange af vores SE-forløb.
Læs derfor gerne om neuroaffektiv terapi nedenfor.
Hvem kan få hjælp med denne metode?
Nervesystemets måder at organisere sig på ved eksempelvis traumer, stress, angst og depression, har stor indflydelse på hvordan vi trives psykisk.
Der er gode erfaringer med at anvende denne metode til traumer og overvældende oplevelser som: PTSD, piskesmæld, hjernerystelser, migræne, overbelastninger, sexuelle overgreb, trafikulykker, barndoms traumer, fald, vold, stress m.v.
Du kan læse mere om metoden på www.somaticexperiencing.dk
eller i Peter Levins bøger, fx “Væk Tigeren” og “Den tavse stemme”.
Neuroaffektivt terapi
At arbejde neuroaffektivt vil sige at kombinere viden fra udviklingspsykologi og hjernens udvikling i arbejdet med krop, tanker og følelser.
Neuroaffektiv terapi tager udgangspunkt i den neuroaffektive udviklingspsykologi er en holistisk tilgang til forståelse af det hele menneske, der samtidig forstår menneskets udvikling som plastisk og livslang.
Terapiformen fokuserer på både mentale og kropslige tilgange afhængigt af, hvor i krop og nervesystem individets udfordringer er lagret.
Neuroaffektiv terapis primære fokus er at løsne fastfrosne tilstande i nervesystemet og samtidig sigter den på en psykoedukativ forståelse af indre ordløse tilstande. På den måde kan klienten opleve sig selv i en for dem mere autentisk og fri form både individuelt og i kontakt og interaktion med andre.
Hvordan foregår det?
Psykologen forholder sig åben og nysgerrig i kontakten til klienten og arbejdet foregår i dialog mellem terapeut og klient.
Terapien kan foregå både som ‘Top-Down processer’, dvs. at en tanke eller en problematik bevæger sig ned i kroppen til en følelsestilstand, der ender med at blive en kropslig sansning. Eller modsat som ‘Bottom-Up processer’, dvs. at kropslig sansning eller perception bevæger sig opad, samler sig til følelser og i bedste tilfælde til en erkendelse.
Terapi med afsæt i neuroaffektiv terapi foregår derfor både som samtale og som forskellige former for kropslige tilgange, hvor der arbejdes nænsomt og subtilt med krop, bindevæv og åndedræt.
Hvem kan få hjælp af denne metode?
Terapiformen anbefales til alle, der ønsker at arbejde med sig selv og forstå sig selv både i fortiden, nutiden og fremtiden på et dybere plan end blot kognitive strategier.
Fordi terapiens udgangspunkt er holistisk giver denne terapiform en nuanceret og dybdegående forståelse af personlighedens tilblivelse i et tæt samspil med de medfødte dispositioner og opvækstmiljø, og ikke mindst i en forståelse af, at mønstre og adfærd ikke er statiske men dynamiske og plastiske. Det giver et håb for og en tro på, at mennesket altid har mulighed for at skabe så optimale livsbetingelser for sig selv og sin egenudvikling som muligt.
Psykologerne på Frederiksberg
For mere information kan du læse videre inde på psykologernepaafrederiksberg.dk.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig på mail: psykologmettehedegaard@protonmail.com eller på telefon 61306013.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig på mail: psykologmettehedegaard@protonmail.com eller på telefon 61306013.
Psykologerne på Frederiksberg/ Sinnerup & Hedegaard
Dronning Olgas Vej 2A, st.th, 2000 Frederiksberg
Tlf: 61306013
Side: psykologernepaafrederiksberg.dk